Nosework klasse 1 eftermiddagskonkurrence Fredag d. 16. Maj 2025

Nosework prøve med start kl 15
DKK 350,-

Hundeskolen Ophian kan med glæde meddele at vi har fået lov til at afholde en NW1 prøve

Fredag d. 16. Maj fra kl 15

Dommere: Vivian Kjølholm & Jesper Klarskov

Dvs. max 40 deltagere.

Vi starter cirka kl 15 med bane-gennemgang.

Bemærk

Følg med på vores begivenhed på facebook for at få sidste nye information. Den findes HER

Afvikling af prøven

Da vi har 2 dommere, afvikler vi prøven i 2 halvdele – men har kun 1 præmieoverrækkelse til sidst for de overordnede vindere.
Prøven starter kl 15 med banegennemgang og hver hund tager sine 4 søg i rap.
Efter halvdelen af deltagerne afholder vi aftensmad pause for dommerne og efter denne pause har vi banegennemgang for deltagere der skal op efter pausen.
Skriv mail til dalgaard@garbogaard.com, hvis du har nødvendig grund til at bede om at være i første eller sidste del. Vi vil gøre det bedste vi kan for at opfylde disse ønsker, men kan ikke love at alle får deres ønske opfyldt. Ellers sker der lodtrækning.
Vi uddeler præmier/bånd undervejs til beståede ekvipager, men tilbageholder de 5 bedste i momenterne og det samlede resultat. De overrækkes til sidst.

På den måde kan man sagtens få sin bog og sit resultat kort tid efter prøven, hvis man ikke ligger i top 5.

Tilmelding

Via hundeweb – tilmelding åbner d. 11/4 og lukker igen d. 18/4 – NB! Det er i påsken!