Garbogaard har planlagt et hyggeligt Midsommer-aften agility arrangement, der giver begyndere i agility-sporten mulighed for at afprøve et konkurrence-set up uden at kunne alle forhindringerne. Samtidigt er der sjove, uofficielle klasser, som du aldrig har set dem før 🙂
Der vil være såkaldte “Blåbær”-baner: dvs. super simple spring baner, der kun indeholder spring og tunneller.
Desuden er det i alle løbene muligt at melde sig til et “ommer-løb”, således at man kan lære noget af sin handling og hvad det betyder for løbet at ændre den.
For at der er noget for de lidt mere erfarne løbere vil vi lave nogle “for sjov klasser”, hvor alle forhindringer kan indgå i banerne. Alle kan deltage – også hunde i klasse 2 og klasse 3.
Alle hunde over 18 mdr kan deltage i agilityen.
Indendørs i hallen arrangerer vi godkendte færdighedsprøver (klasse 1-3) og uoffielle færdighedsprøver med godbidder i klasse 1-3 og titelprøven.
Vi glæder os til en hyggelig aften.
Følg med i Facebook begivenheden HER
Blåbær: Sanne Dræbye
For sjov klasser: Annette Klink Dalgaard
Alle baner tegnes af Annette
Færdighedsprøver: Louise Vig
En bane bygges således at den kan gennemløbes flere gange. Hver deltager får 35 sekunder til at gennemføre så mange forhindringer som muligt – indtil tiden går ELLER ekvipagen får en fejl. Dernæst skal en forhindringskombination tages inden parret løber i “mål”. Ekvipagen med flest forhindringer og herefter hurtigste tid vinder.
2 hunde af samme størrelse (eller bare samme springhøjde) skal gennemføre en bane. De skal fordele banen i mellem sig, så begge hunde får mindst taget 2 forhindringer fejlfrit hver. Den hund som ikke løber på banen, skal stå i et felt med en stafet. Hvis hunden på banen laver en fejl, skal fejlen rettes af den anden hund. Stafetten skal overdrages i feltet før den næste hund kan begynde at løbe. Man kan også lave planlagte skift undervejs på banen. Hurtigste par vinder. Hvis antallet af hunde i de forskellige størrelser ikke passer, kan det godt ske at en mellem/stor hund kan løbe på lille-hunde-højde. Hjulet vil ikke indgå i banen af samme årsag.
En agilitybane på klasse 1-2 niveau som dømmes efter DKKs regler
Banen er indhegnet.
2 blåbær baner bygges og man har mulighed for at deltage på begge baner og også en ommer-bane – dvs. man kan løbe hver bane 2 gange.
Kun vinderen af ommer-banen kåres.
Agility: 70 kr pr start/hund
Færdighedsprøver (officielle): 234 kr pr hund
Færdighedsprøver (uofficielle): 175 kr pr hund
Sidste tilmeldingsfrist 12. juni 2026
Start kl 16 (løbene på stor bane og i hallen starter lidt senere – alt efter antallet af deltagere)
Lille bane er indhegnet og lågen er lukket under løbene.